Quantcast
Channel: Livets gang på bakken
Viewing all 388 articles
Browse latest View live

Gardasøen - det var bare skønt

$
0
0
Ja, så har det været sparsomt med indlæg igen i et stykke tid - jo, jo, vi havde været på ferie.
Vi kom hjem fra Østrig en søndag og så var der ellers gang i vaskemaskinen - for vi skulle afsted igen allerede natten til lørdag - denne gang var det gemalen, mig, yngste svigerinden og så den gode svoger, som nok trængte til ferie efter alle anstrengelserne her, mens vi var i Østrig :)

Jeg fik vasket garderoben og pakket kufferten i ugens løb, hvor gemalen var på arbejde og vi blev færdig til afgang til endnu en tur ned gennem Tyskland.
Vi kørte kl. 4 lørdag morgen, denne gang var det svogeren, der var chauffør - det gik rigtig fint og vi nåede Østrig til aften, fandt et hotel lidt fra motorvejen, hvor vi kunne overnatte.
Der bliver gjort noget ud af det :) 

Vi var sultne og værten anbefalede et nærliggende sted, hvor vi kunne få en wienerschnitzel og vi fik sandelig en af format
Ja, det er bare til en person :) 
Dagen efter kørte vi videre til Gardasøen,
hvor vi skulle bo på 

Et rigtig dejligt hotel


Havde en dejlig kølig garage i kælderen

Det lå lige op til vejen
med søen på den anden side




















En rigtig flot have foran
og et roligt opholdsområde
ved poolen bag hotellet






























Det lå i Assenzo lige syd for

Assenzo er ikke et sted med forretninger og mange restauranter, så vi besøgte Malcesine et par gange i ugens løb, det er en fantastisk hyggelig by, og vi var en tur i Lazise og Garda  og endelig ikke at forglemme Riva, som vi også er meget glad for.

Om mandagen sluttede gemalens to storsøstre og en svoger sig til os og vi tilbragte en dejlig uge sammen



Åhh ja, gemalen rundede et skarpt hjørne i ugens løb
og blev vækket med flag, sang og gaver
Jeg er vild med Gardasøen og denne gang må vi siges at have haft et fantastisk dejligt vejr - det var lige før, det var for varmt - vi var så heldige, at der var et stort træ lige uden for vores balkon og der kunne vi søge skyggen om eftermiddagen
Vi boede lige der, hvor persiennerne er rullet ned
Varmen gjorde også, at vi ikke foretog os det helt vilde, men vi var da på marked og ude købe vin på en vingård.
Turen til vingården førte os op over bjergene, øst for Gardasøen det var en flot tur og kan anbefales, selv om den blev ret nervepirrende, da vi på et tidspunkt passerede en bro, som vi nu ikke var helt trygge ved, men vi kom helskindet over den :)

Ellers nød vi udsigten til både sø- og bjergside og vi hyggede os, nød den skønne mad, der blev serveret i rigelige mængder, også selv om mændene skulle have lange bukser og skjorte på i restauranten :)








Vi vendte næsen hjemad igen søndag morgen kl. 5 og tog turen i en køre, og lå i vores egen seng igen lige efter midnat.
Selv om vi godt kan li' at køre bil, så har vi vist kørt nok på motorvejen gennem Tyskland for denne sommer - så næste gang, vi skal holde ferie, skal vi for første gang til Tyrkiet og der skal vi flyve ned - og det bliver også sammen med gemalens søstre og svogre :)

Nu laver jeg så lidt som muligt i varmen herhjemme og gemalen passer igen sit job.


At tage en total slapper og alligevel udrette noget stort

$
0
0


Jo jo den evne magtet jeg igår :)

Min tid er gik med det her 

Nogen vil helt sikkert tænke "Hvad stort er der i det" og med god grund - men det jeg fik udrettet var stort for et teknisk analfabet som mig :) 

Jeg vil slet ikke fortælle, hvor længe det er siden, at jeg fik en ny computer, fordi gemalen skulle overtage den gamle - for det er meget meget længe siden - jeg har haft den nye i brug så længe, at den er ved at være gammel.

Vi har forsøgt at få den gamle i gang til gemalen, men uden held - men nu er det gamle hakkebræt, han hidtil har brugt, så langsom, at han er ved at gå op i limningen og om lidt er der noget med, at java og Windows XP ikke kan køre sammen længere, så nu skulle det være - og ja, så ordnede jeg da lige det. 
Det var faktisk ret nemt, jeg fabriks-gendannede den og så kom jeg ellers antivirus på, java osv - indtil den var brugbar for ham. Jeg tror, at grunden til installeringen gik galt sidst var, at der ikke var mindre end 3 virus-programmer, der mente, de skulle være der - så jeg startede med at få dem fjernet og så installeret det, vi vil have derpå. 

Da jeg havde gjort det, tænkte jeg, at jeg måtte kunne overføre billederne fra den helt gamle computer til OneDrive, som jeg bruger som backup til mine billeder og som gør, jeg kan se dem på enhver computer og på min mobil. 
Det var ikke helt ligetil - men det lykkedes at finde ud af det, men der var så mange, at det tog mange mange timer - måske fordi jeg også ind imellem faldt i dvale over nogle ting som 
Laura, vores første barnebarn født i 2006

Vores sølvbryllup, som vi fejrede sammen med børnene på Kreta i 2009



Den fantastiske surprice-modtagelse vil fik, da vi kom hjem
Åhh ja, jeg kan blive ved at hive frem, billeder giver mange fantastisk dejlige minder - på det nederste billede til venstre sidder min far - det var vist den sidste gang, han var her - en god måneds tid efter var han ikke mere - men vi har mange dejlige minder om ham, som popper op, når jeg sidder og kigger på gamle billeder. 

Alt mens jeg ventede på overførsler, så benyttede jeg tiden til at hækle - jeg er igang med et sjal i spindelsvævs mønster til mig selv. Mønstret har jeg fundet i et hæfte fra Hendes Verden, men har valgt et andet garn end opskriftens, nemlig kunstgarn fra Hjertegarn - det er sådan noget, der skifter farve - det ser ud til at blive rimelig godt. 








En tur i Aalborg Zoo

$
0
0
Der er til dels stadig ferietid her i huse - det er datteren og børnebørnene, der stadig har ferie - så igår var der aftalt familieudflugt sammen med min søster, svoger, deres datter, svigersøn og barnebarn og så min mor.

Vi var i Aalborg Zoo - vejret var lige tilpas til det, ja en del dyr var nu noget dovne og fandt skygge, men der var unger rundt omkring og der var fodringer, hvis ellers man kunne indpasse turen rundt til det.
De har fået lavet en fantastisk dejlig legeplads med masser af borde og bænke, der var grill til fri afbenyttelse og en scene midt i det hele, hvor der var forskellig optræden - det kan kun anbefales.
Vores børn og børnebørn har et årskort dertil - jeg overvejer stærkt at få et, for det er et godt mål for en tur med børnene, men det kan sandelig også være det for en selv, der er pænt i haven, masser af bænke rundt omkring, hvor man kan slå sig ned og kigge på dyrene eller man kan finde et sted og sætte sig med medbragt mad/kaffe.

Det var første gang Arthur var med i Zoo
Han nød det helt sikkert - han pegede og brugte mund, 
han er bare en glad lille dreng :)

Ham her Emil
ja, han er 2 år og der er krudt i ham, 
så han skal føres i kort snor,
Her har svogeren et godt tag i ham, 
så han ikke hoppede over hegnet til girafferne :)

Nana var jo den store pige igår
hun nød helt sikkert at der var mange voksne med,
især "gammel moster" og oldemor,
for de fulgte gladelig med, når hun vil på legeplads :)

Vi havde både frokost og eftermiddagskaffen med
og vi nød dagen alle sammen. 

Squashdeller med en salat af spidskål, ærter og hindbær

$
0
0
I dag har jeg hentet et spidskål i køkkenhaven


Det er første gang, vi dyrker spidskål og de er bare blevet fine - så nu skal de bruges, før de bliver for grove.

Det blev brugt til en ret simpel salat - jeg snittede det fint, overhældte det med kogende vand (det skal hældes fra igen med det samme, ellers bliver kålen for slatten), tilsatte en kop optøet ærter, vendte det med en dressing lavet af akaciehonning, salt, vand og citronolie og så lige en stor kop hindbær

Det blev serveret til en gang squashdeller :

500 gr hakket svinekød 6-10%
1 løg
1 håndfuld bredbladet persille
100 gr. fint revet gulerødder
100 gr. fint revet skrællet squash
35 gr. = ½ dl  hvedemel
50 gr = 1½ dl  havregryn
1 æg
1 dl vand
salt og peber

Løg og persille blendes og alle ingredienser røres sammen.
Der formes 15 "deller", som sættes på bagepapir på en bageplade og steger i ovnen ca. 30 min. ved 225 gr. - giv evt. lige 250 gr. i 5 min. for de kan få lidt mere farve og skorpe.

Sådan en "delle" vejer 60-70 gr og giver ca. 80 kcal.


At være pårørende og at have pårørende.....

$
0
0
....   Ja, det er heldigvis normalt en meget stor glæde - men som pårørende, kan man da godt nok blive helt træt bare af at læse nyheder lige for tiden - når man som jeg er både farmor/mormor og barnebarn og datter.

Den ene dag læser man om en småbørns mor, der vil have at bedsteforældrene skal tage deres del af tørnen med børnebørnene - den næste dag læser man så, at de pårørende i fremtiden skal tage sig af flere plejeopgaver omkring familiens ældre.

Det sidste omkring at påtage sig flere plejekrævende opgaver af ens pårørende, det får mig til at fare i blækhuset, for jeg synes, det er helt hen i vejret.

Det her er ikke en kritik af dem, der er ansat til at pleje de ældre, for jeg synes bestemt, at langt de fleste gør deres bedste og jeg synes, det er prisværdigt, at de udfører det arbejde de gør og på de betingelser, der gives til dem. 
Det er en kritik af de politikkere og embedsmænd, der sidder og skærer ned på området og laver prioriteringer for vores samfund. 

Det er bestemt ikke nogen luksus at blive gammel og have brug for pleje i dag - når man kommer på plejehjem, skal man betale husleje, vand, varme og el, man skal betale for sin mad, man skal betale for at få vasket, man skal betale for sine rengøringsartikler osv.
Ja, man får jo en pension og man får boligtilskud, hvis man ikke har en formue - men har man ikke en formue at tage af, ja så er der ikke meget tilbage til frisør, fodpleje, ugeblade, bankospil og den slags, som kan være med til at give de ældre noget livskvalitet.

Oven i at der betales for rengøring, ja så får man altså ikke gjort særlig meget rent for de penge - i plejen er der mange steder kun indregnet 1 bad om ugen - der er så lidt personale, at de ældre skal vente længe og tit for længe på at blive hjulpet på toilet  og der er ikke meget tid til at snakke med beboerne på plejehjemmene. Allerede nu forventes det, at de pårørende så vidt det er muligt, selv kan sørge for at de ældre kommer til lægen - hvis de ældre gerne vil have et rent værelse, er det nødvendigt, at de pårørende ind imellem tager klud og gulvskrubbe igang, når de kommer på besøg.
De ældre kan få vasket deres tøj, men man skal bestemt ikke forære dem dyrt tøj af uld eller andre sarte stoffer, med mindre man selv vil vaske det for dem, for tøjet bliver ikke altid behandlet lige godt - til trods for, at der betales for at få det gjort.

Der er bare et eller andet helt galt i de prioriteringer, der tages i det offentlige nu om dage.
Der er jo noget, der overhovedet ikke hænger sammen.


  • Folk bliver ældre og ældre før de får børn
  • De skal arbejde længere og længere
  • De bliver ældre og ældre, før de kan gå på pension
  • De skal selv spare mere og mere op til  alderdommen
  • Nu vil man også have, de selv skal til at passe deres ældre pårørende 
  • De skal påtage sig flere plejeopgaver af pårørende, der er syge - for patienterne bliver udskrevet før og før fra hospitalet.


JAMEN HVORNÅR SKAL VI FÅ TID TIL AT PASSE VORES PÅRØRENDE
nå jo, det skal vi i det tidsrum, 
hvor vi skal passe og pleje os selv, 
for at kan holde så længe som mulig, 
så vi ikke kommer til at ligge vores børn og samfundet til last. 

Nå ja - det startede med en artikel om en småbørns mor,
der vil have bedsteforældrene skulle tage 
mere del i pasningen af børnebørnene
SÅ HVORNÅR SKAL VORES PÅRØRENDE
 FÅ TID TIL AT PASSE OS




Overflod - ja det har vi ......

$
0
0
af SQUASH !!!!

 så det er bare med at finde ud af, hvad de skal bruges til - vi forærer dem væk, vi kan komme afsted med -- så har jeg tænkt mig at sylte nogen af dem - de skal syltes som græskar, i sådan noget rigtig sød, tyk sirupsagtig eddike marinade - nogen vil blive revet og komme i fryseren, der kommer nogen i frikadeller o.lign - og i dag kom der nogen i en kage
Det er en opskrift jeg har fundet hos Lone Landmand - den er godt nok god - der er vist ikke mange, der tænker squash, hvis ikke man siger det :)
Der er både chokolade og kakao i og nå ja, så er der ting, som jeg ikke plejer at bruge så meget af i mit bagværk, nemlig smør - hvordan er det nu man siger "det er smørret, der gør'et" - det er der måske noget om ;)

Vi har også været ved at drukne i agurker, men det har jeg gjort noget ved
Der er lavet varm-syltet agurkesalat,
det er nærmest som når man laver 
en agurkesalat, men kan holde meget længe.

og agurker syltet som asier.
Det var en ide, jeg fik sidste år - 
kan man sylte squash som asier,
så kan man vel også gøre det med skoleagurker.
Jeg skræller agurkerne, 
flækker dem på langs 
og skraber kernerne ud
og så har jeg lagt dem i saltlage et døgn,
kogt en lage til at hælde over 
- ikke helt efter en opskrift,
har taget lidt her og der og brygget sammen,
så de bliver, som vi kan li' dem :) 



Jeg designede da lige en kjole til Barbie :)

$
0
0
Jeg faldt lige i med hæklenål, garn og barbie :)

Nana mente, at hun skulle have en bikini til sin barbiedukke, og helt tilfældigt havde jeg få dage forinden gemt en opskrift på en barbie-bikini fra Hendes Verden- så det skulle da prøves og kunne jo ikke tage så meget tid.
Det gjorde det heller ikke, så jeg tænkte, at jeg da lige kunne lave en lårkort stram nederdel, når nu jeg var igang og havde tid til det.

Så jeg lagde ud med at hækle 30 luftmasker (lm),
vende arbejdet og hækle stangmasker (stm) tilbage = 1. omg.
så hæklede jeg omgangen sammen med en kædemaske (km), således at jeg kunne hækle rundt og der nu var startet ud med et lille slids.
Da jeg havde hæklet første omgang stm, besluttede jeg mig for, at der skulle noget sving i den nededel, så i stedet for at være startet fra neden af nederdelen, blev det nu fra oven -
jeg begyndte hver omg med 3 lm og sluttede med en km i den 2. lm,
2. omgang tog jeg en maske ud i hver 6. maske
3. omgang i hver 7. maske
4. omgang  i hver 8. maske
5. omgang i hver 9. maske
6. omgang i hver 10.m , nu var der 55 m.
7. omgang en stm i hver maske.
8. omgang  * i 1. maske 3 stm, spring over en maske og hækle en fastmaske i næste maske* og således omgang ud -
!jeg havde vist et problem med sidste bue, hvor jeg undlod at hoppe over en maske!
Nu var der en fin lille nederdel, som jeg besluttede skulle have en hulrække foroven til at trække en elastik igennem - *1 stm i første maske, 1 lm, spring over en maske* og hækl igen * til * omgangen rundt.
Her kom tanken som om en kjole, så jeg fortsatte med stm, 1 i hver stm og lm + en ekstra m med jævne mellemrum = 36 stm.
Her hæklede jeg frem og tilbage, så overdele blev åben bagi.
Jeg hæklede 6 omgange i alt.
og så en omgang med fastmasker og derefter en kant som nederst på nederdelen = 12 buer.
Så satte jeg tråden fast mellem 5. pg 6. bue og hæklede 20 lm, hæklede "snoren" fast midt i 2. bue og hæklede fm tilbage. lavede ligeledes en "snor" mellem 8. og 9. bue, som blev fæstnet midt i 11. bue.
Jeg havde tænkt at sy en tryklås i nakken, men eftersom kjolen sagtens kunne trækkes op over rumpen af dukken, så valgte jeg at syden sammen oppe i buen og så trak jeg en sølvelastik gennem hulrækken.
Jeg har brugt Hjerte Tendens og nål nr. 2½.

Weekend = Hæklet sjal, bønnefritter, syltede løg og hindbærsaft

$
0
0
Fredag stod i børnebørnes tegn - hjemmefra kl. 7 om morgenen, med Laura til øjenlægen, det klarer hun bare så flot, derefter i Zoo med Laura, forældrene og tvillingerne på 2 år, som de har i aflastning. 
Hjem med hele flokken og is og kræmmerhuse, for Nana havde været til børneundersøgelse og var blevet vaccineret uden så meget som at fælde en tåre, så hun skulle belønnes med kræmmerhus med lakrids-is fra Vebbestrup Mejeri :) 
Desværre fik jeg ikke et billede, da hele flokken 4 voksne og 5 børn med kræmmerhuse var bænket i vores lille køkken - liv og glade dage var der - det er bare så dejligt :) 

Efter en fredag med skub på, havde vi en stille og rolig weekend - med tid til at sysle :)

Jeg har fået mit sjal hæklet færdig
Når det er strukket ud, er det  ca. 170 cm bredt og ca. 75 cm i højden
Det er hæklet i kunstgarn fra Hjertegarn på nål 3,5

Jeg fandt et sjal i et hæfte fra Hendes Verden, 
som var hæklet i "edderkoppespind",
 det brugte jeg som udgangspunkt.
Jeg fandt ud af, at mønstret gik op, hvis jeg hæklede over enden og valgte at lave nogle rækker på den anden led og så hæklede jeg en kant hele vejen rundt, i mønstret bruges der hele tiden 4 luftmasker og 4 stangmasker, så kanten blev hæklet med 4 luftmasker og en kædemaske ned i mønstrets stangmasker.

Jeg er tilfreds med resultatet, nu skal jeg bare have sjalet lagt i spænd, så mønstret kommer mere til sin ret. 

Jeg har fået plukket bønner, vi havde købt et brev med harricot verts, men da planterne begyndte at gro, kunne jeg ret hurtig se, at vi måtte have et hegn op, for de "løb" hen ad jorden - det viser sig slet ikke at være harricot verts, men snitbønner eller stangbønner - de er nu ganske fine og vi fik for første gang Bønne-fritter - de var udmærket. Jeg lavede dem af de friske bønner og de skulle nok have haft 5 minutter mere, for at blive helt sprøde - det vil i alle tilfælde blive prøvet igen. 

Jeg plukkede også hindbær, der var mange, som ikke var så kønne efter regn og blæst, så der blev kogt saft på dem.


Og så prøvede jeg at lave syltede rødløg - det var nu slet ikke så dårligt - 
Jeg brugte 3 store rødløg og de var altså store - de blev skåret i fine tynde skiver
Så kogte jeg 6 dl eddike med 3 dl sukker og lidt peberkorn og 4 laurbærblade - det kogte bare lige op, så sukkeret var smeltet.
Løgene kom i to glas og eddikeblandingen blev hældt over - vi spiste af dem efter et par timer, vi fik hjemmelavede burgere og de var gode, måske de kunne have brugt en smule mere sukker - nu ser vi lige, når de har trukket lidt længere. 
De har den mest fantastisk flotte farve,
desværre er det ikke til at se på billedet. 




Spidskål og rødbeder

$
0
0
Ja, vi har stadig spidskål i haven - det er første gang, vi selv har dyrket dem, og jeg har lært, at de altså skal høstes i tide, de skal ikke bare blive ved med at gro, for så springer de simpelthen ud til alle sider.

Det betyder selvfølgelig, at vi har spist en del spidskål og så er det jo lige med at blive ved med at finde på spændende mad med spidskål - som altså er et meget alsidig kål, det kan bruges til rigtig meget.

Igår fandt datteren et billed på Instagram eller Pinterest, hvor der var vist en salat bestående af spidskål, fennikel, blåbær og dild - ingen anvisning på mængder eller noget - så datteren gik bare ombord i at finsnitte et spidskål og det meste af en fennikel, så lavede hun en mormordressing af lidt fløde pisket med sukker og citronsaft, som hun vendte i og så blev der pyntet med ca. 200 gr blåbær og et bundt dild - dilden kom som spidskålet fra egen have.

Det kan godt anbefales
Nå ja, vi havde spist af salaten, 
før jeg fik taget billedet :) 

I dag er vi begyndt at bruge opskrifter fra bogen "Verdens bedste kur" og til frokost fik vi bl.a. råkost af rødbeder -  
det kan også anbefales.

Vi vælter os stadig rundt i squash, løgene er klar til at komme i læ nu, der er gulerødder og pastinakker, persille og porrer og grønkålen, den står bare rigtig flot i år og så er det vist snart på tide at kigge til jordskokkerne - og jeg plukker også stadig hindbær, de smager ikke af så meget, nu hvor der ikke er så meget sol, men de er nu stadig bedre end dem, der kan købes i butikkerne :) 
Måske har jeg glemt noget  - men rart er det nu at kan hente grøntsager i egen have. 

Nå ja - så lige en lille bemærkning om vægttabet, som altså ikke rigtig kører - jeg har simpelthen ikke kunne få styr på det igen efter vores ferier - jeg står simpelthen stille - så selv om jeg siger, aldrig mere kur, så må jeg gøre en indsats, så der igen kan ske noget - for ned i vægt, det skal jeg og derfor griber jeg nu lige til at prøve opskrifter fra ovennævnte bog. 
Jeg er spændt på, om det virker, for det ser ikke ud til at være så fjernt fra det, jeg plejer at lave - men bare det at få nyt indput kan forhåbentlig være godt, for jeg er nu også gået i stampe med mine egne ideer. 

Laura slog ud, jeg træner og ugen gik i fisk

$
0
0
En uge der er gået med lidt af hvert

Laura 
måtte indlægges på børneafdelingen mandag aften, for hun slog ud - og det kløede - hvor var det synd for hende
Hun havde haft skarlagensfeber, men det havde været under behandling med penicillin i flere dage, så det skulle ikke have noget med det at gøre, men det kunne være penicillinen, hun ikke kunne tåle, men det kunne også være noget andet - hun fik noget mod kløen og hun fik taget blodprøver, de har dog ikke vist noget - så faktisk vides det ikke, hvad der gav så voldsom et udslet, men hovedsagen er, at hun er frisk og hjemme igen.

Min mormor
Jeg har besøgt min mormor, som ikke har det så godt, hun har været ret dårlig den senere tid.
Hun har været indlagt fordi hun var dehydreret og hun har været i behandling for urinvejsinfektion og er det igen igen - de to ting i sig selv gør, at sådan en ældre dame, som min mormor bliver meget konfus, men hun har også svært ved at snakke og vi har svært ved at forstå, hvad hun vil fortælle os, så det er meget frustrerende. Hun kan ikke forstå, at hun ikke længere selv kan rejse sig, så hun er faldet nogle gange og har to gange været til røntgen, fordi man har været bange for, at hun har brækket noget. Det er rigtig synd for hende og sådanne ture til hospitalet er meget belastende for hende, for hun kan ikke finde ud af, hvor hun er og hvordan hun skal komme hjem igen osv osv.
Det er rigtig svært at opleve, når man ikke længere kan nå ind til ens pårørende og føre en samtale med dem og man ikke kan gøre noget for at hjælpe dem af med deres frustrationer.

Træning
Så er jeg startet op med træning hos fysioterapeuten, jeg skal gerne blive noget stærkere i hofter og ryg, så der ikke opstår så mange skader og jeg kan blive noget mere mobil.
Hold da nu op, jeg skal da love for, at jeg får lov at mærke, at jeg altså har lårmuskler i særdeleshed, men sandelig også en masse andre muskler, som ikke er blevet brugt i lang tid, så det er på tide at få noget gjort ved det, når der nu kan gøres noget :)

Fjummerøret hækler og drikker kaffe 
Jeg hækler sofapudebetrækker for tiden - og tænk igår morges kom jeg til at vælte et krus kaffe udover det hækletøj, jeg var igang med og det forstykke, jeg havde hæklet til en rund pude - uha da da - jeg var nødt til at skynde mig at afslutte det igangværende hækletøj (det er heldigvis ikke så besværligt med hækling), i eddikevand med begge dele, for der er mange farver på og så en tur i vaskemaskinen - pletterne gik af, men det runde stykke er krøbet lidt, så jeg må hækle et par rækker mere i - så må jeg se, hvordan det bliver at hækle videre på det andet stykke, der hækles i zig zag.

Fisk igen igen
Jeg elsker fisk - altså at spise dem og jeg har fået masser af dem i den sidste uges tid :)
Jeg har fået tunsalat og jeg har fået røget laks til frokost, jeg har lavet en fiskeret, fiskefilletter pakket i bagepapir sammen med spidskål og fennikel, det var nu ikke lige en hofret (den slags kan laves meget bedre), og i aftes havde datteren så inviteret mig på Davinci, hvor de havde fiskebuffet.

Det var lækkert - billedet er ikke helt fantastisk, 
men viser da en en stor del af buffeten, som der var rift om. Der var en masse forskellige skaldyr og fisk, det var rigtig godt og vi havde mulighed for at smage på ting, vi ellers ikke vælger, hvis vi skal have en hel ret med det - vi smagte på en masse og var enige om, at det bedste var en havbars.
Davinci er en dejlig italiensk restaurant, der ligger på kajen i Hadsund, så der er udsigt ud over fjorden - de serverer dejlige pastaretter og pizzaer, men altså også fiskeretter  - den kan godt anbefales :)
Tak for mad Majbrit - det var dejligt :D 

Livet leves, der går fisk i det, 
det nydes og 
der er masser af indhold i det

Hæklede puder, tomater, sykasse og en skøn alpeviol

$
0
0
Hold da op - tiden løber til tider fra mig - kommer lige til at se, at jeg slet ikke har skrevet på min blog i september og nu er vi allerede midt i måneden!

Jamen hvad er det dog, der tager al min tid - tja - det gør livet - jeg lever livet med alt det, som det indebærer - heldigvis masser af godt - ikke fordi der sker noget særligt her for tiden, det er såmænd bare hverdagen og dens gøremål - men at skrive "bare" - det skal man ikke, for det er jo det, der er livet og hverdagen, den skal være go'.

Vores tomater har været sent modne i år, men har givet godt den sidste tid, så der er blevet spist tomater i overflod - som tomatsalat, på pizza og bare på vores madder og så har jeg lavet semidried tomater - et glas af den slags koster vel omkring en 20'er i butikken, måske godt og vel - her får man vist ca. 3 glas til samme pris.
de smager fantastisk
det er nemt
men det tager lang tid i ovnen

Jeg har ryddet op i mit skab med sy-sager - det har jeg skulle gjort siden vi kom hjem fra Østrig, for mit ferie-køb i år var sådan en fin gammeldags sykasse
Jeg købte den hos en trædrejer, der havde en lille butik i sin garage - den var ikke billig, men den er fin - jeg kunne godt have undværet blomsterne på låget, men de kan nu godt passe ind med vores gamle møblement. Det er ganske utroligt, hvad der kan være i sådan en sykasse - jeg har tømt en skuffe og så sådan en gammeldags plastik værktøjskasse, som jeg har slæbt rundt med siden 1980'erne - køn var den ikke, den var blå og orange, så den blev puttet ind i et skab og fyldte godt op der, så der blev jo også lige en plads.
Nu er skuffen fyldt op med bomuldsgarn, som er det, der bruges mest for tiden og pladsen i skabet fik Nana til sine perler. 
Sykassen den får en plads på gulvet henne i et hjørne, hvor den ikke står i vejen - sådan fik vi lige lidt mere plads til rådighed. 

Jeg har hæklet en del den sidste tid - det er vist det, der har taget fokus fra blog-skriveriet og blog-læsning for den sags skyld, ja i det hele taget har jeg ikke siddet så meget ved computeren, som jeg plejer, for det er jo så nemt lige at tjekke sin mail og lidt facebook på mobilen, når man nu lige skal noget andet. 

Jeg har hæklet sofapudebetrækker 2 stk. 
Et rundt betræk - det er bare lavet i stangmasker og taget ud til en cirkel

Et firkantet betræk i zigzag mønster - det voldte mig lidt kvaler, for jeg havde set et i et blad, men det var større end mit skulle være - der stod godt nok, hvilke tal, mønstret var deleligt med, men jeg kunne bare ikke få det til at passe - så jeg fandt en opskrift fra Karen Klarbæk, som jeg tidligere har brugt til vaskeklud og håndklæder og så gik det derudaf 
Farverne i puderne er valgt ud fra en ternet sofapude, jeg syede for nogen tid siden - og jeg synes egentlig, det er lykkes ret godt.

I lørdags var der tøse-komsammen her, Majbrit havde tupperware-demostration - det var jo hyggeligt og man kan hurtig forledes til at bruge nogle penge - hvis altså man er til plastik-bøtter af god kvalitet (og det er jeg) :)

Haven får ikke den store opmærksomhed i år - det handler om, at der skal lægges et ret stort areal fliser - gemalen er begyndt på det, men så kom der lige noget træ-fældning i vejen - når engang vi får at se, hvordan flise-arealet bliver, så skal jeg have lavet et nyt staudebed, for der er blevet alt for mørkt, der hvor det er og et andet bed skal graves op, for at gøre plads til fliserne - men når det så får lov at stå og se træls ud, ja så er det jo skønt, når søsteren kommer med sådan en alpeviol 

Nu står den lige udenfor døren, 
så det smukke syn kan nydes
hver gang vi skal ind og ud

Nu skal jeg til træningen - så ikke mere skriv i dag :) 

Selvforkælelse = træning, frisør, fodpleje og hækling

$
0
0
Her er stadig godt gang i den - så tiden døjer til tider med at slå til.

Stadig er det ikke fordi der sker det vilde, men hverdagen er fyldt op.

Jeg er begyndt at træne 1 time to dage om ugen hos fysioterapeuten, det hjælper på min mobilitet - ikke fordi jeg endnu kan så meget mere, men jeg kan holde til lidt mere og får ikke så ondt længere - så det er dejligt, selv om det sandelig er hårdt arbejde i de to timer :)

Der har også været prioriteret lidt mere selvforkælelse - nemlig en tur til frisøren, hvilket var stærkt tiltrængt, for hun havde holdt ferie og min korte frisure var lige ved at blive en lang frisure og lidt farve var også en nødvendighed, hvis jeg vil blive ved med at skjule, at jeg altså også har nogle grå hår :)
Og så var der tid til en tur til fodterapeuten, hvilket også var tiltrængt
 - mine fødder bliver nemlig altid så tørre i sommerperioden, hvor jeg ellers går med bare fødder i sandaler, det er nu så skønt at gå derfra med dejlig bløde fødder og så husker jeg igen i en periode at smøre dem hver aften.

Så har jeg hæklet - først en lille rød traktor - sådan en har jeg lavet før, men jeg synes nu også lille Arthur skulle have en til sin 1-års fødselsdag

Det ender vist med, at jeg må lave en mere, for det var lige før, jeg kunne komme op og sloges med Emil, for han mente bestemt, at han skulle have den og det var lige da jeg var ved at sy hjulene på :)

Så har jeg været igang med en mini ugle og en hagesmæk - det var svigerdatteren, der gerne vil have til en dåbsgave

Jeg synes nu uglen blev mere sjov end køn - jeg tror, det er fordi den er så lille, at det var lidt svært at få de (efter min mening) rette dimensioner - men sjovt er det at få lavet sådanne ting.
Uglen er en opskrift, som datteren og jeg købte for længe siden - der er 3 størrelser, men jeg fik mig ikke taget sammen til at gå ombord i den  altså ikke før nu og jeg tror såmænd heller ikke, jeg har været i stand til det før :)

Nu skal jeg igang med et par stribede elefanter - de skal være færdige til jul, og jeg ved jo, at der nok skal dukke andre ting op, jeg gerne vil prøve at lave til jul, så det er bare med at komme igang nu :)

Igår var jeg i bio og se "Kapgang" - og ja, hvad skal jeg synes om den, tja ok film, utrolig flot '70er opsæt - tøjet, frisurene, møblerne, bilerne osv satte mig tilbage til mine egne teenage år.
Der er  nu også noget særligt ved at se en film, hvor instruktøren har trådt sine barnesko i samme kommune som en selv - ja, jeg har faktisk gået i skole med en af hans søstre, da vi gik i "real" - da kom børnene fra omegnsbyerne nemlig ind til vores skole, hvor "overbygningen" var.

I dag er der søndag - jeg tager en total slapper, mens gemalen leger med sit træ ude bagved - vi fik fællet nogle store træer for nogle uger siden og de skal laves til brænde, så de giver varme mere end en gang :)

Så er jeg hjemme igen .......

$
0
0
Jeg har været i Tyrkiet i en uge i dejligt sommervejr og godt selskab med gemalen, hans søstre og svogre - ja, det har da været hyggeligt.

Vi har været på Bodrum halvøen, vi boede nær Turgutreis, området hed Akyarlar og hotellet hed Armonia.

Det var et udmærket hotel, udenoms arealet var rigtig godt, der manglede ikke noget - det ligger helt ned til vandet og vi kunne kigge over til den græske ø Kos

Børne-pølen med Kos i baggrunden

 Den foretrukne pool

Denne lå lige midt i restaurant-området 

I et hjørne for sig selv kunne 
børn,unge og barnligesjæle 
huje og råbe og skrige, 
når de brugte poolen med rutchebanerne
Og så var der jo sandstrand lige ud til Middelhavet, det kunne ikke være stort bedre for dem, der vil på bade-dase-ferie.

Der var mulighed for at spille minigolf og bordtennis, der var legeplads til børnene, der var forskellige aktiviteter i løbet af dagen og underholdning om aftenen.

Det var et ophold med all inclusiv - og der var virkelig alt det, vi kunne spise og drikke hele døgnet.

Her er et lidt af den kolde buffet
 til aftensmaden

Dessertbuffet 

Gemalen får marmelade til morgenmaden

Det her er oste-afdelingen
 yoghurtskålene er lige kommet med

Desværre fik jeg ikke taget flere billeder i restauranten, men der var et hjørne med en stor ovn, hvor der om morgenen blev bagt boller og bagels og der var indrettet et hjørne med toast, som man selv kunne lave - der var en, der lavede spejlæg eller omelet og en anden lavede pandekager og så var der ellers alverdens ting til yoghurten, pålæg, frugt  og - ja, der manglede intet.
Til frokost var der også buffet med både varmt og koldt, grønt, frugt og dessert, pizzastykker, masser af forskellig slags brød, pasta osv.
Til aften var der masser af forskellige kødretter, hver dag kylling, kalkun og fisk og så var der forskelligt andet, der blev bagt pizza, stegt kød eller fisk indendørs og der var en stor grill udendørs - der var den store koldebuffet og dessert buffeten.
Der var kage og is om eftermiddagen og mulighed for at få fastfood i baren hele eftermiddagen, man kunne få midnats suppe og sandwich om natten - drikkevarer både kolde og varme kunne fås døgnet rundt.

Det var sådan et sted, hvor man kunne tage ned og opholde sig hele ugen uden at behøve at hive pengepungen op - hvis altså det var det, man vil.

Vi er nok til lidt mere oplevelses-ferie end bade-dase-ferie, men en kombination, det er nu rigtig godt. Så vi var ude og opleve lidt i området, men det må jeg fortælle om en anden dag.

Hvis man skal pege fingre af noget på stedet, ja så var det rengøringen, jeg aner ikke, hvordan standarden er i Tyrkiet (det var min første gang og måske også sidste), men når man kommer rundt, så kan man godt tænke, at det nok ikke er deres stærke side - vores værelse var nu upåklageligt, men et af de andres værelse fik en hovedrengøring, før det var nogenlunde godt.
Og så var der lige det der med sengen, det var som at ligge på en betonklods - hold da nu op, det var godt at komme hjem til min egen seng igen :)


Det her er blomsterdekorationen på buffeten 
prøv lige at studere den ret nøje
og gæt hvad det er for blomster
Hvis I ikke kan se det, fortæller jeg det i mit næste indlæg :) 

At tranportere sig og handle i Tyrkiet .....

$
0
0
Offentlig tranport i Tyrkiet er vist et kapitel for sig selv - men det vi skulle bruge, det fungerede :)

De har mini busser, der kører mange gange i timen - Dolmus kaldes de.
Kvaliteten af deres busser, den kan være så som så - men nogen af dem er også fine og med aircondition i :)  Ærgerligt, at jeg ikke fik et billed af en af dem.

Vi stod bare ud til vejen uden for hotellet, og så ventede vi - nogen gange længere end andre, for de har ikke nogen tidsplan - alle dem, der kan proppes ind, ja de bliver det, så det er godt at komme på først i forløbet, så man kan få en siddeplads.
Vi oplevede også en anden kultur i bussen, end vi er vant til - sad der yngre/unge mænd og der kom en ældre dame ind, så rejste de sig fluks og tilbød dem pladsen - ikke nok med det, de sørgede også for at få damens betaling ned til chaufføren - det skete nu også, hvis der kom en mand ind, og der var så mange med, at han ikke kunne komme hen til chaufføren, for så sendte han da bare pengene gennem bussen og fik evt. byttepenge tilbage på samme vis :)

Nå men den første dag skulle vi til marked i Turgutreis, for det er der hver lørdag -  men goddaw min lue - ja, vi undres over, at der ikke var ret mange mennesker at se nogen steder, og da vi kom ind til busstationen, hvor markedet skulle være lige ved siden af, ja så var der ikke noget marked at se - guiden havde lige som ikke orienteret sig om, at der var "offer-fest" i Tyrkiet og derfor var der ingen marked og mange butikker var lukket!
Nå men nu var vi kommet til byen, så vi gik ud for at kigge på den.

Vi kom først ned til havnen - hvor der lå rigtig mange træskibe ved kajen - ja, de var altså heller ikke ude med turister, når der var "offer-fest"
Jeg kunne virklig godt tænke mig at komme ud med sådan et skib, men det sker aldrig - for godt nok kan jeg godt li' at bade, men jeg kan altså ikke li' at sejle - jeg kan blive søsyg i blikstille vejr :(

Så gik vi op til byen, hvor der var restauranter og butikker der havde åben, men langt fra alle.
"Offer-fest" eller ej, så vil dem, der havde åben, handle - så nu skulle vi lige lære den teknik.

Vi kom til en barber, som havde åben og svogeren skulle altså lige barberes - og det blev han, og også den anden svoger - vi andre fik os en gevaldig sjov oplevelse.

Barberen havde langt uplejet hår og rådne tænder, men underholdende var han.
Han bænkede os "tilskuere" uden for butikken (hele facaden var åben), hentede raki til os hos naboen og kom med et par ekstra stole  - og så gik han igang.
Først klippede han svogeren, selv om han slet ikke skulle klippes, så fik han brændt hår i ørerne og klippet øjenbryn, og så blev han barberet og så fik han lige en ansigtsmaske og alt mens han skulle sidde med den maske, ja så fik barberen den anden svoger op i en stol og så fik han samme tur :D
Hold da nu op, det tog sin tid, men vi morede os gevaldigt og der var da lige en biks på den anden side af gaden, der havde åben og den kunne vi da gå på handlen i ind imellem :)


Jeg faldt for et par dejlige orange håndklæder, men så skulle der jo handles - uha jeg er alt for blødsøden, men to af svigerinderne er kolde som is og kan gøre en god handel, så fat i den ene af dem og så gik vi igang - han startede med 30 tyrkiske penge for et og vi endte i to for 40 tyrkiske penge :)

Jeg fandt en garnbutik lidt oppe af gaden, men der var lukket - så jeg måtte på den et par dage senere og der blev handlet og igen ærgrer jeg mig over, at jeg slet ikke tænkte på, at situationen skulle foreviges. Her var der priser på tingene, så der blev ikke handlet om prisen, men butikken var noget for sig.
Lille bitte var den - der var garn på hylder op af de to sider, en stor disk, som var fyldt med alverdens sytilbehør og dametrusser - det var to ældre mennesker, som ikke forstod et dyt engelsk, så fingrene måtte i brug.
Det garn jeg vil ha' var bag disken, så jeg startede med at pege og "fatter" tog ned - da han så fattede, at jeg altså vil ha' meget og mange forskellige farver - så blev jeg lige vinket over bag disken, så jeg selv kunne ta' - men ak og ve, han havde en skammel, den var lige så høj som en taburet og det kunne mine korte ben og dårlige knæ altså ikke li' - men den klarede svigerinden da lige - så hende ind bag disken og mig ud på den anden side, for vi kunne bestemt ikke være bag disken alle sammen.
Prøv lige at se det for jer - en ældre lille mand stå klemt ind i hjørnet, svigerinden oppe på taburetten og så mig og den anden svigerinde på den anden side af disken - "mutter" så til eller ekspederede dem, der kom ind i butikken - jo jo der blev handlet - første dag 22 nøgler garn - og så fik vi øje på deres knapper - og igen fik jeg lov at ta' selv - 103 knapper købte jeg for ca. 160 danske kroner og garnet, det var 100 gr. nøgler og kostede knap 10 kr pr. nøgle - at jeg så troede, jeg købte bomuld, men kom hjem med microfiber acryl med silkelook - ja sådan kan det jo gå, når man ikke ser sig for.
Da jeg havde kigget mit køb efter hjemme på hotellet, besluttede jeg mig for at tage ind og købe yderligere 9 nøgler garn - men nu var sønnike kommet hjem fra sin "offer-fest-ferie" - der blev snakket flyden engelsk og man blev ikke inviteret bag disken ;)





















Vi synes der er meget beskidt i Tyrkiet, de smider affald alle mulige steder og har mange ting, der ser herrens ud - men helt tilfældig fik jeg øje på denne "holder" - det er stolpen til et trafik-skilt - det er da synd, at den slags bliver usynlig blandt alle deres reklame skilte og rod.









Billedet af buketten fra indlægget igår 
Det er gulerødder, agurker og auberginer
arrangeret i en vandmelon :) 

Bodrum by - sidste indlæg om ferien

$
0
0
Så har vi været hjemme fra Tyrkiet i en uge, hvor der har været efterårsferie og der har været dage med børnebørnene.
Laura har været her og overnattet - Emil og Nana har været hjemme torsdag og fredag - det har været hyggeligt.
Men nu er det vist blevet tid til at skrive det sidste indlæg fra vores ferie.

Vi boede jo på Bodrum halvøen, og der er Bodrum, den største by.
Vi var på en guidet bytur derinde søndag formiddag - det er ikke fordi, der er mange monumeneter eller gamle bygninger at vise frem af, men vi så nogle gamle møller - de var som sådan ikke noget særligt, for som guiden sagde, så bliver kun en af dem vedligeholdt.
På stedet stod en dame med en lille biks, hvorfra hun solgte saft af granatæbler - hold da nu op, det var surt :)
Jeg har ingen billed af granatæble-biksen, men et af et granatæbletræ
Det er utroligt, at træet kan bære alle
disse store frugter,
som var overmodne og revnede
Og så var der en mand med 3 kameler, men vi måtte ikke tage billeder af dem - tror nok, han mente, han kunne tjene penge på at lade os tage et billed!
Noget andet, som vi undrede os over, når nu det var et af de få steder, der var noget at trække turister til - man brugte simpelthen området der omkring til affald - ikke noget kønt syn - men når man så bort fra det, ja så var der en rigtig flot udsigt ud over bugten

Vi så også det, der er tilbage af en gammel bymur
Og så så vi Bodrum amfiteater
Der er også en gammel borg/slot i byen - St. Petersborg hedder det, men det var vi ikke omkring.

De har altså lidt at byde på, men de gør ikke noget, for at gøre det attraktivt - man har f.eks lagt hovedvejen/motorvejen lige klods op af Amfiteatret, så man kan have svært ved at høre noget derinde for trafikken.
Turen indholdt også et besøg i et guldcenter og et lædercenter - det siges at disse ting er billige i Tyrkiet, og det er de nok også, men det var vist de finere steder, vi var kommet, for selv om det var billigt, var det ikke lige til min pengepung :)

Vi tog selv turen med dolmus ind til Bodrum om tirsdagen - for der vidste svigerinden, at der var et marked derinde.
Jeg skal da lige love for, at der var marked inde i en hal lige op af busstationen - der var alt muligt derinde - så meget, at det var helt uoverskueligt for mig og der var godt nok også mange mennesker og der var varmt - så hu ha, jeg skulle bare ud igen og fik ikke handlet noget som helst derinde.
Det gjorde nogen af de andre til gengæld og de fik fine ting til billige penge.
Vi gik videre ned i selve byen og så fik vi handlet, det var faktisk lige så billigt som på markedet - når altså jeg havde den koldblodige svigerinde med :)
Vi købte cowboybukser til Laura og joggingtøj til Nana og Emil og det passede ret godt.

Svigerinden fik os ledt en skøn skøn vej tilbage til busstationen - her så vi nogle hyggelige kroge af byen

De kan jo godt dernede
Et fint kloakdæksel med byvåben

Små idylliske  gyder

En kaktus, der fik lov at gro
helt ind i himmelen 

Og huse og fortove var pyntet med disse blå øjne

Vi havde en dejlig uge med et rigtig fint vejr - der var sol og 25 - 30 gr hver dag - det var kun skønt, når der ind imellem kom et sus i palmerne.

Palmer har de mange af og i hotellets have var der flotte bananplanter

En dejlig morgenhimmel
på vej til morgenmad
Den røde ting,
der hænger under bananklaserne
den er bare dekorativ






















Med disse billeder, vil jeg slutte beretningen om vores hyggelige ferie i Tyrkiet.

Nu banker hverdagen på igen og det er vist meget godt, man kan jo ikke holde ferie hele tiden - så vil det jo ende med at blive en hverdagsting og hvad skal man så gå og glæde sig til :D 

Grønkål, citroner, lilla sovs og Kreative dage

$
0
0
Sikke da noget - teknikken har drillet, så jeg har ikke fået skrevet indlæg i mange dage.

Jeg havde ellers taget billeder af mad og forskelligt, men tror da så pokker om jeg kunne få dem overført fra min Iphone.
Jeg har også haft mange problemer med facebook, specielt på min Iphone, men også på computeren - bedst som jeg troede, det var i orden, så var den gal igen og i dag fandt jeg så ud af, at der simpelthen er en del af de kommentarer og likes, jeg har lavet på facebook via min Iphone, der er væk - og det var også det, der skete, når der skulle overføres billeder fra kamerullen til det program, jeg gemmer dem på - den skrev, den sikkerhedskopierede, men billederne forsvandt bare ud i luften - godt de stadig var på kamerarullen - men det er jo lige til at få knopper af den slags :(

Nå men jeg er her stadig :)

Lidt mad-snak 
I skal nu have billedet af vores flotte grønkål
Der er godt nok mange i år
og der har ikke været
larver i dem
Nu om dage kan man jo bruge grønkål til mange ting - i min barndom tror jeg kun de blev brugt til grønkålsuppe og grønlangkål :)
Den dag jeg tog billedet, da fik vi en grønkålsalat med æbler og pinjekerner og en mormordressing.
I mormordressingen kom citronsaften fra en af mine egne citroner - det er faktisk den første citron, jeg har kunne bruge fra mit citrontræ, dem der blev gule sidste år, de var helt tørre.

Farven er fin nu
saften smagte ikke af så meget,
men der var nok af den






















Lige nu er et hit her i huset "lilla sovs" :)

Den lilla sovs opstod en dag, hvor jeg skulle lave noget "vildt sauce" altså noget med ribssaft i og så havde jeg bare ikke noget og ej heller ribsgele, det nærmeste jeg kunne komme var ribena saft, så der kom lige en sjat i, inden der skulle kulør i, og da Nana så det, mente hun bestemt ikke, der skulle kulør i - og vi har nu prøvet "lilla sovs" et par gange - det går fint til en frikadelle eller en kotelet :)


Jeg har også været ude at farte rundt :)
Jeg har været tilKreative dage i Fredericiasammen med min gode veninde Hanne fra Vejle.
Det er vores tradition, at vi mødes der.
Vi var der fredag, kom ved 10.30 tiden og jeg tog hjem igen ca. 16.30.
Hold da nu op, der er mange ting at se og man kan hente rigtig mange gode ideer - jeg kan godt forstå, hvis folk, der bor noget tættere på end jeg gør, vælger at købe billetter til mere end en dag - der var mange sjove workshops igang rundt omkring, og vil man deltage i dem, ja så når man ikke rundt på en dag.
Jeg købte lidt garn - nogen af de faste læsere kan måske huske, at jeg for et par måneder siden viste et sjal, jeg havde hæklet til mig selv, jeg var så glad for det og havde det med til Tyrkiet, hvor det var til stor glæde om aftenen - men det kom ikke med hjem fra Tyrkiet, jeg glemte det på et toilet, og da jeg kom tilbage 20 min. senere, ja så var det væk - jeg håber godt nok at den, der har taget det, bliver glad for det!
Så nu må jeg igang igen, men denne gang bliver det en anden type garn og lidt andre farver.

Som det kan ses, så købte jeg også en hakkenål og en hakkebog for begyndere.
Jeg prøvede tunesisk hækling, som efter sigende skal være det samme som hakning, for et par år siden, da jeg var til Kreative dage - jeg synes, det var sjovt, men kom aldrig igang med det, men der var en del om det i Maries ideer nr. 3, som satte gang i lysten igen - så nu skal det altså prøves - ja når nu, der altså bliver tid, for der er så meget andet, jeg også gerne vil lave lige nu :)

Lige nu hækler jeg stadig elefanter, det har jeg efterhånden gjort et stykke tid, men jeg skal også lave to - og der er jo ikke længe til jul, så skal der laves lidt julepynt, så er det jo også tiden - og ejg har jo lidt garn fra Tyrkiet, som jeg gerne vil have gang i  - det er ikke ideer, der mangler, det er vist tid eller prioriteringen af tid, der skal til :)



Årets sidste røde tomater

$
0
0
Det her bliver så årets sidste drivhus-høst 
Det er plukket igår d. 29. oktober
I dag er drivhuset tømt for tomat- og peberplanter, selv om det kunne se ud til, at tomaterne gerne vil blive ved en tid endnu 

Så er der lige min chiliplante - den kommer i "orangeriet" 

Jeg kan næsten ikke få mig til at plukke chilierne, men nogen af dem kommer nu i fryseren, så vi forhåbentlig kan få gavn af dem i løbet af vinteren. 

Der er en lille skål grønne tomater tilbage, jeg tror, der kan blive et glas syltede grønne tomater, men nu ser jeg lige, om jeg vil have gang i gryden for den smule.

Efteråret er over os og der bliver mere indendørs tid nu, men det er da utrolig så flot vejr, vi har - selv om der har været grå dage med blæst og regn, så er der jo stadig rimelig varmt udenfor - vi har jordbærplanter der blomstrer og der er også et enkelt grøn bær i, jeg har en fuchsia, der står med fine blomster, og der er morgenfruer, der er blomst i - planterne kan vist ikke helt finde ud af det med det milde efterår. 

Nu er der ikke længe til, at vi skal have lyskæderne sat op og igang med julepyntningen - de senere år har vi sat lyskæder op til Mortensaften, mon ikke også vi får det i år - det er gemalens job :) 
Julepynt iøvrigt kommer tidligst op den sidste weekend i november og helst først i starten af december, men nu er der jo små børn i huset, og det kræver lidt mere juleri.


Dejligt tilbehør af kartofler og div. grøntsager

$
0
0
I dag skulle det lige pludselig gå hurtigt, da jeg skulle lave mad.
Jeg havde taget kyllingbryst op, men tilbehøret havde jeg ikke tænkt så meget over, så det var bare med at få de små grå igang :)

Jeg havde 5 kartofler,sådan almindelig størrelse, de blev skrællet og skåret i små tern,
der kom en sjat olie på panden -
kartoffelterningerne kom deri og fik lov at stå og småstege,
mens jeg fik kyllingbrysterne sat over og stege på en anden pande.
Så fandt jeg et stort løg, som også blev skåret i tern og smidt ned i panden til kartoflerne
Hov, der lå lige et surt æble på bordet, det blev skrællet og skåret i tern og over i panden med det,
og der var jo også lige den røde peberfrugt, jeg plukkede i drivhuset forleden og en lille grøn peberfrugt, som gemalen kom med, da han tømte drivhuset, de blev begge skåret i tern og kom også på panden.
I køleskabet fandt jeg en stor stængel bladselleri og en lille squash, de blev også lige finparteret og kom over i panden og så stod det lige og små-stegte 5-10 min. - de sidste 5 minutter, fik blandingen selskab af et par spiseskefulde hjemmelavede semidried tomater og en tsk. af den olie, de ligger i blev dryppet over retten til aller sidst - derfor glinser retten :)

Dejligt tilbehør lavet på knap en halv time :) 
Der var rigeligt til 2 personer i retten - jeg vil tro, mængden passer til 3 voksne.

Fødselsdage - hæklet ugle-bogmærke og lidt julepynt

$
0
0
Lige nu er vi igang med et par fødselsdage - ældste barnebarnet, Laura blev 8 år i torsdags - det er slet ikke til at forstå, tiden den flyver jo afsted :)
Der skulle være lidt fødselsdag for hende på dagen, så der fik jeg lov at være med - hun fik sin gave, Rasmus Seebach sengetøj og håndklæde og så en sofapude med Lego Friends figurer på - jeg synes, det var sådan en sjov sammensætning af stor/lille pige, men sådan er det at være 8 år - der sker en masse :)
Et kort til gaven skulle hun også have og jeg havde fået den ide, at jeg vil hækle et ugle-bogmærke til hende, så det blev kombineret
Det er lavet ud af fri fantasi,
blev syet fast på karton
 med et par sting i hjørnerne,
 og så blev der skrevet en hilsen
Hvis nogen er interesseret i opskriften, skriver jeg den snart ned og lægger under fanen "hæklerier"

I torsdag kunne min svigermor også haft fødselsdag, i dag har min yngste søster fødselsdag og det kunne min svigerfar også have haft - nu har vi nok at gøre med at passe de to fødselsdage, der skal fejres - min søster flyttede sin til igår, for vi kunne være med, for Laura skal fejres i stor stil i dag, her i vores gildesal.

Vi havde en hyggelig aften hos min søster igår, dejlig mad fik vi og der blev hygget - niecen vil lære at strikke, så min mor måtte agere lærer. Min mor synes ikke, hun er god til at lære fra sig, men Pernille fik nu lært at slå masker op på mormor's måde - så helt tovlig er ingen af dem til det :)
Min mor er rigtig god til at strikke og derfor har det ikke været nødvendigt, at vi andre gjorde så meget i det - nu er min mellemste søster begyndt at strikke og kan altså også godt - så nu må vi se, om Pernille bliver den i næste generation, der skal tage tråden op :)

Hvor svært kan det være,
tænker man :)
Igang det kom hun :)

Og vi har fået lys i haven inden Mortensaften
Børnene synes det er fint
kigger både morgen aften,
om nu det er tændt 
Og jeg viser altså ikke endnu, at gemalen faktisk også har sat en kæde med nisser op i et vindue - det er efter min mening for tidligt, men børnene, de synes det er fint.

Ja, der begynder så småt at gå jul i den - jeg er begyndt at hækle julepynt
Mine første to flettede hjerter
blev til en "blomst"
til svigerdatteren
og min første tromme
blev "kortet"
til min søster
Der er så mange søde juleting, man kan hækle, og jeg har så mange andre projekter, jeg også gerne vil have gang i - så det er lige med at nå det hele :)

Hæklehygge, hæklet julefryd og hækl, hækle, hækle

$
0
0

Det er bare helt vildt, på Facebook findes der jo andskellige grupper, og jeg har fået mig tilmeldt ikke mindre end 3, de omhandler, som overskriften antyder, hækling - og hold da nu op, den tid der kan gå med at kigge på dem!!!

Det er altså helt vildt, det der hækles i det ganske land og ja i hele verden og det er helt vildt mange gode links til opskrifter og jeg fristes bare af så mange af dem.
men jeg kan jo ikke finde tid til at hækle det hele - jeg skal jo også lave noget andet ind imellem ;)

Det går jo heller ikke, at jeg bare sidder ved computerne og kigger og beundrer, hvis jeg gerne selv vil hækle noget af alt det skønne, der vises frem og linkes til. 
Jeg vil jo også gerne få noget af nålen og vise det frem - ja både her på bloggen og i de dejlige grupper, men jeg synes godt nok, det bliver til alt for lidt, så måske jeg skal slippe tasterne og gribe hækkelnålen nu - 
men lige inden, så skal I da se mit første 
Skinny Hearts

Opskriften er fundet ved  Tulle momsemor
den er nem og der kan laves masser af varianter
- mon jeg kan nå alle dem, jeg gerne vil !

Hvis man kan købe flere timer i døgnet - så vil jeg stå forrest i køen :)


Viewing all 388 articles
Browse latest View live